Monday, June 27, 2011

Stort scrapbord til salg

Da vi skal flytte er jeg desværre nødt til at sælge mit dejlige skrive/scrappe bord... Det er med hæve/sænkefunktion (er dog ikke blev brugt meget) og måler 110 x 200. Bordet er i pæn stand og let at holde ren.


(Undskyld rodet under bordet :( burde nok lige ha' ordnet det inden jeg tog et billede..)

Der er dog gået lidt af det højre hjørne, men resten af bordet er i god stand!


Bordet skal hentes i Hillerød og inden d. 14.7.!


Skriv hvis I har spørgsmål eller er interesserede... Sælges for 500 kr!

Mvh Anja

Scrappet & pakket

Så har jeg fået mit eksamensbevis, vi har holdt dimissionsfest (super fed dag, aften & nat!) og nu er den store nedpakning begyndt! Vi skal sætte det kæmpe store skrivebord, der har været min scrappe-plads, til salg og derfor var jeg nødt til at pakke alle mine scrappe ting ned allerede nu. Øv.. men det er nok meget godt, så jeg ikke bliver fristet til at være kreativ når jeg egentligt burde være konstruktiv!

Her er (næsten) alle mine ting så pakket og klar til at blive "installeret" i huset! -Min nysgerrige kat, Tiger synes selvfølgelig at han også lige skulle med på billedet! :)


Det er mærkeligt sådan at se alle mine ting stå der... Gad vide hvordan jeg får plads til det, når nu mit skrivebord bliver meget mindre... Det jeg har nu er ca. 110 x 200 og hæve/sænke og det nye er ca. 80 x 120. Men glæder mig til at skulle sætte det hele på plads og forhåbentligt lave det, så jeg får orden på det hele :)

I går var vi ude og spise brunch med mine forældre og min søster og svoger. Eeelsker brunch :) Og så fik jeg disse smukke blomster


Nu må jeg hellere komme videre med at pakke... Synes det er lidt uoverskueligt lige i øjeblikket, men det er jo bare at starte et eller andet sted, ik? :-)

Ha' en god mandag!

Anja

Tuesday, June 21, 2011

Nyt fra pædagogen...

JUHUUU, så blev jeg pædagog!! Jeg klarede bachelor eksamen med et 10-tal så jeg er glad og tilfreds! Puha hvor er det en mærkelig følelse... Nu skal jeg jo pludselig ud i den "virkelige" verden og jeg skal gerne kunne en hel masse ;-) Jeg har heldigvis lige ca. 4 uger inden jeg skal starte på arbejde, så jeg har tid til at få ryddet alle mine bøger og andet studierelevant langt væk, samt pakket hele lejligheden ned og gøre klar til flytningen... På trods af dette bliver der forhåbentligt alligevel meget mere tid til at scrappe ;-)

Jeg deler lige et billede af de flotte røde roser jeg fik af min mand:


Vi fejrede dagen ved at gå ud og spise sushi sammen med min medstuderende (som selvfølgelig også bestod og fik titlen pædagog) og hendes familie. Vi har været i gruppe sammen lige fra day one og har skrevet samtlige opgaver sammen. Det bliver mærkeligt ikke at skulle ses på samme måde fremover...
Jeg nåede lige at lave dette lille kort til hende inden vi skulle ud og spise:



Nå, jeg må hellere komme igang med at lave noget husligt arbejde... det er som om lejligheden er blevet en smule forsømt under dette bachelor projekt, og godt kunne trænge til en støveklud og en gang gulvvask ;-) -Det viser bare for flittig (eller ej) min mand er her hjemme... hihi

Ha' en dejlig dag!!

Sunday, June 19, 2011

Søndags blog

Hejsa igen... Jeg havde lige brug for at tænke på noget andet end mit oplæg til eksamen i morgen, og hvad kunne være bedre en at lave et lille oplæg?? :-)

Her er et billede af de ting jeg købte i Panduro i fredags

Lidt blomster, bogstaver, bling og sådan lidt :-)

Og her er et billede af en af siderne til mit mini album


Billedet er lidt sløret og siden er ikke helt færdig endnu... Kan ikke finde ud af om jeg vil have et billede eller bare tekst, der hvor der er tomt...

Som nogle af jer (alle mine 4 dejlige følgere, hihi) allerede har set, så har jeg lavet min baggrund om... Nu fandt jeg endelig en med sommerfugle og så i farver jeg godt kan lide! :-)

Så har jeg desværre nok ikke mere jeg kan vise eller fortælle lige nu... Min pakke fra Scraphouse bliver sendt i morgen så jeg har noget at se frem til :-)

Næste gang jeg blogger er jeg forhåbentligt blevet pædagog! :-)

Scrap-knus til jer alle...

Friday, June 17, 2011

Stress, stress, stress....

Så fk jeg lige tid til at blogge lidt igen... Har haft travlt med at forberede til min bachelor eksamen, som er på mandag! Derfor har jeg desværre heller ikke haft tid til at scrappe... Meeen penge har jeg da brugt! Nu er der jo 50% rabat både hos Panduro Hobby men også hos Scrap House!! Det var svært at stå for, selvom jeg synes jeg er begyndt at bruge alt for mange penge.. Glæder mig nu alligevel til at få pakken fra Scrap House!! :-)
Midt i alt opgaveskrivning/eksamens forberedning har jeg også måtte planlægge en masse i forbindelse med vores huskøb. Vi får nøglerne her d.1.7. og der er lige nogle ting der skal ordnes inden vi flytter ind.
Og så skulle jeg egentligt også søge arbejde!! Heldigvis har jeg noget fast vikar arbejde indtil slut august, så jeg kan godt vente lidt endnu inden jeg snder ansøgninger ud. Puha... synes der er mange ting der skal være plads til inde i mit hoved! Vi er heller ikke begyndt at pakke endnu!? GISP... Nå, vi når det jo nok :-)

God weekend til jer alle :-)

Saturday, June 11, 2011

Lidt læsning til weekenden

Så er juli måneds scrap blade landet i postkassen :-) Jeg abbonerer på disse to blade og synes især godt om Craft Stamper hvor der er et gratis stempel med hver måned!


Så har jeg lidt læsning til weekenden :-)

God lørdag til jer!

Tuesday, June 7, 2011

Starten på et mini album

Jeg har sat mig for at gå i gang med et mini album fra Søstrene Grene som jeg har haft liggende længe.
Den første side ser sådan ud:


Den næste side ser sådan ud:


Nu har jeg kigget på det i et par dage og jeg kan ikke helt finde ud af om jeg synes den sorte "blomst" skal være der eller ej...?? Men jeg er super tilfreds med sommerfuglen, som er lavet med mit nyindkøbte stempel. Det bliver helt sikkert brugt ofte! :-)

Min bachelor opgave er heldigvis færdig - der mangler kun lige de sidste justeringer og så skal den printes! Puha, synes godt nok tiden flyver og så er det jo snart tid til den aller sidste (hvis at går godt) eksamen!!

God tirsdag aften til jer :-)

Saturday, June 4, 2011

Solskin, loppemarked & pakke fra YSS

Sikke et dejligt vejr det er blevet! Heldigvis er opgaven ved at nå sin ende, så jeg har faktisk været ude og nyde det gode vejr i dag! :-) Min mand og jeg tog en tur i Tivoli og i aften står den på film i Drive-in Bio :-)
I går modtog jeg min pakke fra Your Scrapbook Stash :-) Jeg vandt jo på et tidspunkt 10$ og dette er hvad jeg har brugt dem på:


Jeg glæder mig især til at bruge det dejlige sommerfugl-stempel fra Jenni Bowlin :-)

På vej til Tivoli kørte vi forbi Specialkøbmanden i Rødovre og så "faldt" vi over et loppemarked hvor jeg lige fik lidt knapper, bånd og en gammel bog... Altid dejligt med lidt lørdags-scrap-shopping ;-)



Rigtig dejlig lørdag til jer alle! :-)

Thursday, June 2, 2011

Ja, så kommer der lige et indlæg mere som ikke er scrap-relateret :-)
Selvom det er helligdag i dag, så har jeg næsen begravet i min BA... Trængte lige til at få hovedet clearet lidt, så fik lyst til at vise denne dejlige cd, lp og kassettebånds spiller :-) Fandt den i en butik med brugte ting i Frankrig og elsker den :-)

Så nu skruer jeg op for musikken og glemmer min BA et kort øjeblik ;-)

God dag til jer alle...

Wednesday, June 1, 2011

Tiger

Da jeg oprettede denne blog var det primrt med henblik på at det skulle være en scrap-blog... Men jeg tror nu alligevel at jeg bliver "nødt" til at komme med lidt andet også :-) Min mand og jeg har nemlig verdens dejligeste lille Tiger (ja, det er hans navn altså) og ham vil jeg da lige vise jer:

Her nyder de begge så udsigten fra vores altan... Tiger er en inde kat, så han synes især det er spændende at se på fuglene :-)

God fridag til jer der ikke skal arbejde el.lign. i morgen. Selv kan jeg desværre ikke holde fri, da jeg er nødt til at skrive videre på min bachelor... den skal afleveres næste fredag og mangler stadig 9000 anslag :-(