Friday, July 15, 2011

Back again

Så har jeg endelig tid til at blogge lidt igen... Tiden har været brugt på flytning, rengøring, arbejde osv.
Vi fik nøglerne til vores nye hus d. 1. og så skulle der lige males, slibes gulv i stuen samt nye ruder i (altså vi fik folk til at gøre det for os :-) ), inden vi kunne flytte ind.
For en uge siden flyttede vi så alle vores ting - eller det vil sige, alle vores store, tunge ting. Der var stadig en masse kasser og små nipse ting samt stort set hele køkkenet som vi selv lige skulle ha' flyttet. (Hold da helt fest hvor har vi samlet mege ragelse i løbet af de sidste 2 år!!)
Derefter skulle lejligheden rengøres! Samtidig med dette er jeg startet på nyt arbejde, som har gjort at jeg har været godt kvæstet! Men i dag er nøglerne så blevet afleveret og nu kan vi endelig koncentrere os om at komme på plads i huset (som selvfølgelig er fyldt med kasser over det hele!)! Mit scrappe-udstyr er heller ikke kommet på plads endnu, så jeg er ved at have scrap-abstinenser :) Der går desværre nok et par uger endnu inden jeg får pakket ud og får tid til at lave noget...
I aften skal jeg ud og spise med en veninde og så skal vi til Take That koncert i Parken. Weekenden er heller ikke helt fri for aftaler, men forhåbentligt får vi da ordnet en masse alligevel!
Det er skønt at have hus og have (især de dage hvor vejret bare var skønt!)... Her kommer lige et billede af udsigten fra vores have :)

Vores roser ned til gadekæret...

Nå, det var alt for nu... Forhåbentligt går der ikke så lang tid igen før næste blog :)

God weekend til jer alle :)


2 comments:

  1. Årh for en skøn udsigt I har! :)
    Kan godt forstå at du glæder dig til at komme på plads i det nye hus, men ha' ny først en super Take That-koncert og en dejlig weekend ;)

    ReplyDelete
  2. Stort tillykke med huset :-)! Dejlig udsigt I har jer ;-)

    ReplyDelete